| Updated: 27-Sep-2001 | NATO Basic Texts |
|
Den Nordatlantiske TraktatWashington D.C., den 4. april 1949 Deltagerne i denne traktat bekrfter p ny deres tillid til formlene og grundstningerne i De Forenede Nationers pagt og deres nske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer. De er fast besluttede p at sikre deres folks frihed, flles traditioner og kultur hvilende p demokratiets og den personlige friheds grundstning og p lov og ret. Deres strben er at fremme stabilitet og velfrd i det nordatlantiske omrde. De er besluttede p at forene deres krfter til kollektivt forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed. I overensstemmelse hermed er de blevet enige om nedenstende Nordatlantiske Traktat: Artikel lDeltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdighed ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med De Forenede Nationers formål. Artikel 2Deltagerne vil bidrage til den videre udvikling af fredelige og venskabelige mellemfolkelige forhold ved at styrke deres frie samfundsordninger, ved at hidføre en bedre forståelse af de grundsætninger, som disse samfundsordninger hviler på, og ved at fremme almindelig stabilitet og velfærd. De vil søge at fjerne uoverensstemmelser i deres internationale økonomiske politik og vil tilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde. Artikel 3Med henblik på mere effektivt at virkeliggøre
denne traktats formål vil deltagerne, hver for sig og i fællesskab,
gennem stadig og effektiv selvhjælp og gensidig hjælp opretholde
og udvikle deres individuelle og kollektive evne til at imødegå
væbnet angreb. Artikel 4Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet. Artikel 5Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed. Ethvert sådant angreb og alle som følge deraf trufne forholdsregler skal uopholdeligt indberettes til Sikkerhedsrådet. Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør, når Sikkerhedsrådet har truffet de til genoprettelse og opretholdelse af den mellemfolkelige fred og sikkerhed fornødne forholdsregler. Artikel 6 (1)Ved et vbnet angreb i artikel 5 's forstand p en eller flere af deltagerne forsts et vbnet angreb
Artikel 8Hver af deltagerne erklærer, at ingen af de mellemfolkelige forpligtelser, som nu består mellem denne og nogen af deltagerne eller en tredje stat, er i strid med denne traktats bestemmelser, og forpligter sig til ikke at indgå nogen mellemfolkelig forpligtelse, der er i strid med denne traktat. Artikel 9Til overvejelse af spørgsmål vedrørende traktatens gennemførelse opretter deltagerne herved et råd, hvori hver af dem skal være repræsenteret. Rådet skal være således organiseret, at det til enhver tid ufortøvet kan træde sammen. Rådet skal oprette sådanne underinstitutioner, som måtte være nødvendige; det skal navnlig omgående nedsætte en forsvarskomité, som skal give indstilling om forholdsregler til gennemførelse af bestemmelserne i artiklerne 3 og 5. Artikel 10Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering. Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument. Artikel 11Denne traktat skal ratificeres og dens bestemmelser gennemfres af deltagerne i overensstemmelse med den fremgangsmde, deres respektive forfatninger foreskriver. Ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt deponeres hos Amerikas Forenede Staters regering, som vil underrette samtlige vrige underskrivere om hver enkel deponering. Traktaten skal trde i kraft mellem de stater, som har ratificeret den, s snart ratifikationsdokumenterne fra et flertal af underskriverne, derunder Belgiens, Canadas, Frankrigs, Luxembourgs, Nederlandenes, De Forenede Kongerigers og De Forenede Staters ratifikationer, er blevet deponeret. I forhold til andre stater skal den trde i kraft p datoen for deponeringen af disses ratifikationsdokumenter.(3) Artikel 12Efter at traktaten har været i kraft i 10 år eller til enhver tid derefter, skal deltagerne, hvis nogen af dem fremsætter anmodning herom, rådføre sig med hinanden med henblik på en revision af traktaten under hensyntagen til de faktorer, som på det tidspunkt har indflydelse på freden og sikkerheden i det nordatlantiske område, herunder udviklingen af verdensomfattende såvel som regionale ordninger i medfør af De Forenede Nationers pagt til opretholdelse af international fred og sikkerhed. Artikel 13Efter at traktaten har været i kraft i 20 år, kan ethvert deltagerland ophøre med at være deltager ét år efter, at det har opsagt traktaten ved meddelelse til Amerikas Forenede Staters regering, som vil underrette de andre deltagerlandes regeringer om deponeringen af hver enkelt opsigelse. Artikel 14Denne traktat, hvis engelske og franske tekst har samme
gyldighed, skal deponeres i den amerikanske regerings arkiver. Behørigt
bekræftede genparter deraf vil af nævnte regeringer blive
sendt til de andre underskrivende magters regeringer.
|